torsdag den 27. marts 2008

Den perfekte opskrift på godt forårshumør

Den perfekte opskrift på godt forårshumør
  • 8 store smil
  • 3 ryst med håret
  • 1 følelse af invendig lykke
  • 2 skraldgrin
  • 10 englehop
  • 1 -2 gode melodier
  • 12 'pyt med dét'
  • 1 knivspids humor

Brug alle ingredienserne idag. Du kan med fordel tilføje 2 skraldgrin mere. Mærk efter hvordan du har dét indeni efter denne ret



Psykolog i København Camilla Holst

søndag den 16. marts 2008

Blod og smerte

Jeg har læst indlægget til Lene Rem, BT idag Søndag. En ung pige vælger at fortælle om overgreb mod hendes lille krop som barn. Hun beretter hudløst om de frygteligt brutale voldtægter, slag og spark der har ødelagt hendes lille krop. Med det blod der er løbet ned af hendes ben er hendes barndom også løbet ud, alt alt for tidligt. Hendes beretning vækker en dyb smerte i mig. Jeg genkender den fra andre kvinder som har fortalt deres brutale historier. Jeg får lyst til at holde om hende og fortælle hende at alt bliver godt igen. Men jeg ved godt at det er løgn. Jeg møder mange af de kvinder der kæmper for at få et liv efter overgreb.

Når jeg græder, så græder jeg for hende og alle de kvinder og mænd der har fået tæsk, er blevet voldtaget og har fået taget deres frihed til at elske. Jeg er dybt taknemmelig for at de har givet mig lov til at dele deres smerte ved voldtægter, overgreb eller incest. Det er som om deres historier aldrig rigtig forlader mig. De bor i min krop og jeg finder styrke i dem når jeg ind i mellem er for træt til at gide eller for træt til at elske. Så er de et indre brandmærke der vidner om hvor vigtigt det er at give øm kærlighed, at elske med respekt og sætte pris på dem vi omgiver os med.

Jeg har mødt den menneskehandlede kvinde som er blevet gruppevoldtaget mange gange, har fået banket et lille liv ud af sit skød og derfor kun er levende død. Hun ligner en almidelig pige med langt lyst hår og hun kan smile. Men hun tvinges ud i overgreb hver dag og hun vil ikke være i dette liv mere. Det får mig til at tænke på om der virkelig findes ondskab. I den rene form, uden omsvøb. Det må være ondskab der overtager i et menneske når han gennemfører en voldtægt mod hende eller griner af hendes blå mærker imens han ordner det han kom efter at få. Hvordan kan nogen mand få sig selv til at betragte hende som et objekt han har betalt for.

Den misbrugtes liv er fyldt med smerte og blod både fysisk og psykisk. Den smerte vil jeg dele på bloggen i dag. Ved at dele smerten ved overgreb kan den sprede sig som viden. Viden om hvad det gør ved en voksen eller et barn når han/hun bliver købt eller tvunget til sex. Det fratager hende muligheden for nogen sinde at føle sig elsket eller attråværdig. Det smadrer hendes fremtidsudsigter for at få et normalt liv, familie eller bevare sin fornuft. Sex bliver en smertefuld ondskab der overbeviser hende om at hun ikke er bedre værd. Hun kan skære i sig selv, lukke af for omverden eller forsøge selvmord men det er alt sammen en flugt fra en tilværelse hun ikke kan være i fordi den kun har smerte og blod at byde på.

Et menneske der udsættes for overbreb og vold mister det indre liv og skal kæmpe sig ud af et liv som zobie, i en hul skal. Mange af de piger/drenge, kvinder og mænd der bliver misbrugt sexuelt har haft bamser på deres seng, drømme om familie og håbet for at dét en dag bliver bedre. Deres liv bliver trampet i stykker med ondskab. Er det rimeligt?

Det er vores pligt at hjælpe børn og voksne der bliver udsat for oplevelser der fratager dem deres håb og drømme for det her liv.

Psykolog i København Camilla Holst

fredag den 14. marts 2008

Psykologien længe leve

Jeg har det mest priviligerede job i hele verden. Hver dag får jeg lov til at se ind i et menneskes liv og give psykologiske værktøjer.
På psykologiens store brogede værktøjstæppe findes der millioner af vævede kombinationer som kan hjælpe til at få et bedre og smukkere mentalt liv.
Jeg har fået muligheden for at følge mange menneske igennem kriser, sorger, kærlighed og sejre. Det er fantastisk at opleve et andet menneske komme sikkert igennem en krise, komme videre i et parforhold der virker og flytte egne grænser for at få en højere livskvalitet.
Jeg er dybt taknemmelig for at psykologiens fædre og mødre har givet liv til svar til det spørgsmål hvoraf al psykologi opstår; hvem er jeg?


Psykolog i København Camilla Holst

lørdag den 8. marts 2008

Så har jeg oprettet en blog

Som så mange andre har jeg også oprettet en blog, her vil jeg skrive om hvad der rør sig i mit liv og hvad jeg har af kommentarer til det liv som omgiver os alle.

Psykolog Camilla Holst