Forandringer

Forandringer er en stor del af vores hverdag, men hvordan bliver vi bedre til at byde dem velkommen? Vi har en naturlig modstand mod forandringer, fordi en forandring altid byder os at stå i et beslutningsdilemma. Der er to veje at gå i beslutningsdilemmaet. At lade stå til og håbe på at tingene ændrer sig eller skal bruge krudt på at foretage en forandring og først kende resultatet af den, når den er gennemført. En vane kan blokere for enhver udvikling eller forandring og derfor må vi opløse vores vaner for at gennemføre en forandring. Vanen er dét vi kender men det er ikke det samme som, at det er godt for os. Det er blot noget vi kender at gøre. Indtil forandringen er indtrådt har vi ingen erstatning at måle op imod det velkendte. Det er årsagen til at vi ofte bliver i vaner der er uhensigsmæssige for os. Vi aner ikke hvad vi skal erstatte vanen med, som kan være lige så velkendt som dét vanen indeholder. Beslutningen om at ville en forandring til noget bedre men ukendt er alfa og omega for en forandring. Derfor må vi nogle gange forpligte os til noget ukendt vi ikke kender reslutatet af, for at opnå forandringen. Det er der nogle mennekser, der qva deres vilkår er bedre til at turde forandre sig end andre. Nogle kan sagtens forpligte sig til noget de ikke aner hvad er men håbe eller tro på det bedste. Andre er kritiske overfor det ukendte og stiller spørgsmål til det. Vores forskellige tilgange til noget nyt er afgørende for hvordan vi tackler forandringer. Når du næste gang står over for en forandring og du har svært ved at tage skridtet til at forpligte dig til noget endnu ukendt, kan det være fordi du har været vant til at klare dig selv, vant til at være dig selv nærmest og ikke altid har kunne stole på at dine omgivelser ville dig det bedste. Hvis du tværtimod er vild med forandringer kan det være fordi du har en ukuelig optimisme med i bagagen fra dine omgivelser. En tro der fortæller dig at uanset hvad der sker, sker der altid noget godt. Ofte har mennesker med højt selvværd denne tro på at alt lykkedes. hvis du er en af dem der ikke kan eller tør tro på at det gode sejrer hver gang kan du have svært ved forandringer. Vi kan hjælpe dig i Cityterapi og du er altid velkommen
Psykolog i København Camilla Holst

Børn har brug for omsorg

Hvor skal vi gøre af al den smerte som børn bliver påført af voksne. Disse voksne, der mener at børn har en sexualitet der skal udnyttes, at børn er en forbrugsgode som man kan voldtage, udøve vold på eller kontrollere med magt.
Jeg kan blive så fysisk dårlig, at jeg kaster op, i afmagt overfor de ødelagte børns smerte. Jeg lærer deres smerte at kende, når det er lang tid siden, at de var børn. Når det er for sent at melde de voksne som burde tage deres straf, når det er for sent at trøste. Jeg føler afsky for de voksne der slog en lille dreng, så hans ryg blev skadet for evigt eller den lille pige der blev voldtaget af sin dybt religøse far, hvorefter hun fik tæsk fordi hun havde lokket ham i fordærv. Nogle tæsk, voldtægter eller ydmygelser har været fortrængt af barnet, for at overleve. Mona fortalte mig hvordan hun rensede sin krop med et bad hver gang hendes far havde voldtaget hende. Peter fortalte mig hvordan han knugede sin lille bamse under sofaen og hviskede til dén, at den skulle være helt stille så han ikke blev fundet. Hvis hans mor fangede ham ville han få mange slag. Han vidste aldrig hvad han havde gjort, han vidste bare, at det blev værst for ham selv når han blev fundet og der ville vanke ekstra slag, fordi han havde gemt sig. Jeg spørger mig selv hvordan voksne kan få sig selv til at pine børn, hvordan kan de føle grund til, at se egne eller andres børn blive påført smerte. Jeg forstår det simpelthen ikke. Lige meget hvor meget de selv har lidt i barndommen, er det ingen undskyldning for at føre et sygt mønster videre. De børn jeg møder er smidt uden for barndommens port, som affald. De kan nogen gange slet ikke huske hvordan det var på den anden side af porten. Den barndom er blevet fortrængt fordi den ikke indeholder noget der er værd at huske. Alt hvad der er tilbage af minder handler om dårlige stemninger, misbrug og fortielse af overgreb og vold.
Jeg ønsker at tage smerten fra de børn. Jeg ønsker at give dem den omsorg og kærlighed de har for tjent. Det er for sent for disse børn men det er ikke for sent for de børn hvis smerte vi er vidner til i dag. Vi kan stadig nå at give kærlighed til de børn der kan reddes. Vi kan stadig nå at gøre en forskel for alle de børn, hvor vores mistanke til vanrøgt bliver vagt. Det kræver ingen ting at spørge ”hej lille du, er du okay?”. mange af de børn som blev smidt ud med affaldet, fra barndommen siger til mig; ”hvis bare der var nogen der havde spurgt mig hvordan jeg havde dét”, ”hvis bare der var nogen der havde meldt dét de så”. Ofte er børn lammet af frygt eller loyalitet mod den voksen der begår forbrydelser mod dem. Derfor melder de ikke noget ud. Det er vores ansvar, at beskytte børn mod overfald, overgreb, voldtægter og vold. Det er vores ansvar, at give børn meget rummelighed og kærlighed.

I mit barndomshjem flyttede der af og til en pige ind. Hun hed Majse. Hun var modig og lod sig ikke mærke med at hun blev drillet af alle i klassen. Hun havde blå mærker over hele kroppen og hendes hår var uvasket og uredt. Hun var skeløjet og bar fedtede briller. Hendes hjem var noget rod. Der var møg beskidt og fyldt med fulde mænd og kvinder. Der var hunde og høns i stuen og alle gik rundt med læderjakker på, indenfor. De boede i et gammelt forladt bondehus og Majse prøvede af og til at fortælle mig om hendes liv. Jeg troede ikke på hende, fordi det var for svært for mig, at begribe de rædselshistorier hun berettede, men min mor troede på hende. Derfor boede Majse af og til på mit værelse. En dag på lejrskole kom der folk fra kommunen og hentede hende. Hun skulle på institution, fortalte vores klasselærer. Hun skulle tvangsfjernes fra sit hjem for hendes eget bedste. Hun forsvandt lige så brat ud af mit liv, som hun var kommet ind.
Jeg tænker tit på hende og håber, at hun fik et bedre liv, væk fra det beskidte hus med vold og overgreb.

Jeg har selv tre skønne børn og en pragtfuld mand. Jeg ser på dem med ømme og kærlige blikke og tænker på hvor heldige de er. De lever, et sted hvor der er masser af kærlighed, tid og overskud til dem. Når jeg ser på vores børn, håber jeg, at de en dag vil være med til at ændre verden til et bedre sted at være. At de kan bruge den kærlighed, vi giver dem, til at hjælpe andre der ikke får en barndom.

Psykolog i København Camilla Holst

Besked fra himlen

Det må være fantastisk at være clairvoyant. Tænk at kunne have hjulpet lille svenske Engla i tide eller finde den forsvundne unge mand fra Gentofte, så hans mor kan smile igen.Min nysgerrighed på hvordan dette unikke værktøj, clairvoyance, fungerer drev mig i armene på fire nyudklækkede clairvoyante, samme eftermiddag. Den eftermiddag lærte jeg meget om clairvoyance, men mindre om mig selv.Den første clairvoyant jeg konsulterede var ved at falde ned af stolen over sine egne uovertrufne evner til, at regne ud hvad jeg arbejdede med. Hun snappede efter vejret i bare begejstring da jeg nikkede svagt ja til følgende udsagn: "du arbejder med kommunikation". Det var ikke svært at gætte, jeg var klædt i rødt fra top til tå og trænet i, at holde en fast øjenkontakt. Ergo lignede jeg ikke nogen grå kontormus, den dag. Desuden er kommunikation et vidt begreb for mig og ikke en job definition i sig selv, er det?!To af de clairvoyante mente at jeg var matematisk og logisk beregnende. De to andre placerede mig i en helt anden ende af scalaen, for følelser. De mente, at jeg var overfølsom og styret af mit hjerte. Den ene fik en klump i halsen og fortalte om den varme der bredte sig i hendes bryst, når hun så på mig. Hun erklærede dog selv, at hendes varme bølge måske kunne skyldes overgangsalderen.To af de claivoyante fik desværre lukket af til himlens port, da jeg fortalte jeg var psykolog. Det var ligesom at ånderne ikke brød sig om dét og begge claivoyante beklagede, at de ikke kunne gå videre. Det var ærgerligt, specielt fordi den ene havde fået kontakt til min afdøde mormor, på min opfordring. Først var det slet ikke muligt at hun ville tage kontakt til afdøde, men hun må have ombestemt sig, for pludselig var der 'hul i gennem' til momse. Hun beskrev min mormor som lattermild. Det fik mig til at tænke på om hun gættede. Jeg ville jo ikke bede om at få kontakt til min mormor hvis hun var en stram tante, vel?! anyway- så måtte hun slutte efter dén kontakt, fordi hun selv var meget overvældet over, at hun havde opnået kontakt til den anden side. Hun sluttede dog høfligt med at fortælle, at det ikke er gennemskueligt hvad der er kontakt til det åndelige og hvad der er en flig af hendes egen fantasi.Nå, nu til pointen. Jeg lærte en masse om claivoyance den dag. Jeg lærte at dét vi ser i andre, altid er et spejlbillede af os selv. Den clairvoyante der fik varme i brystet og klump i halsen, var selv et meget kærligt menneske. Hun spejlede sig selv i mig. Det mærkede jeg da jeg gik fra hende. Hun holdt mig i hånden, hele vejen ud til døren. Hun gav mig et stort kram til farvel og hendes kærlige smil hænger ved mig endnu. Det var altså ikke mig der var ét stort bankede hjerte, det var hende selv.Derimod var dén claivoiant, der anså mig for at være logisk og matematisk, selv afmålt og lagde en distance.Alle fire havde de noget klogt at sige, om sig selv. Det skuffede mig lidt men på den anden side hvad havde jeg forventet?? Jeg gav ingen anden mulighed end at de måtte bruge sig selv, i en spejling. Jeg var nemlig meget fåmælt den dag. Jeg havde store forventninger til hvad deres klarsyn kunne bringe mig og derfor ville jeg ikke udlevere for meget.Jeg har ikke givet op. Måske var de clairvoyante, som jeg mødte, bare ’wannabee’s og så har jeg stadig til gode at møde ham/hende der virkelig har et klarsyn.

Psykolog i København Camilla Holst

Den perfekte opskrift på godt forårshumør

Den perfekte opskrift på godt forårshumør

• 8 store smil
• 3 ryst med håret
• 1 følelse af invendig lykke
• 2 skraldgrin
• 10 englehop
• 1 -2 gode melodier
• 12 'pyt med dét'
• 1 knivspids humor

Brug alle ingredienserne idag. Du kan med fordel tilføje 2 skraldgrin mere. Mærk efter hvordan du har dét indeni efter denne ret

Psykolog i København Camilla Holst

Blod og smerte

Jeg har læst indlægget til Lene Rem, BT idag Søndag. En ung pige vælger at fortælle om overgreb mod hendes lille krop som barn. Hun beretter hudløst om de frygteligt brutale voldtægter, slag og spark der har ødelagt hendes lille krop. Med det blod der er løbet ned af hendes ben er hendes barndom også løbet ud, alt alt for tidligt. Hendes beretning vækker en dyb smerte i mig. Jeg genkender den fra andre kvinder som har fortalt deres brutale historier. Jeg får lyst til at holde om hende og fortælle hende at alt bliver godt igen. Men jeg ved godt at det er løgn. Jeg møder mange af de kvinder der kæmper for at få et liv efter overgreb.

Når jeg græder, så græder jeg for hende og alle de kvinder og mænd der har fået tæsk, er blevet voldtaget og har fået taget deres frihed til at elske. Jeg er dybt taknemmelig for at de har givet mig lov til at dele deres smerte ved voldtægter, overgreb eller incest. Det er som om deres historier aldrig rigtig forlader mig. De bor i min krop og jeg finder styrke i dem når jeg ind i mellem er for træt til at gide eller for træt til at elske. Så er de et indre brandmærke der vidner om hvor vigtigt det er at give øm kærlighed, at elske med respekt og sætte pris på dem vi omgiver os med.

Jeg har mødt den menneskehandlede kvinde som er blevet gruppevoldtaget mange gange, har fået banket et lille liv ud af sit skød og derfor kun er levende død. Hun ligner en almidelig pige med langt lyst hår og hun kan smile. Men hun tvinges ud i overgreb hver dag og hun vil ikke være i dette liv mere. Det får mig til at tænke på om der virkelig findes ondskab. I den rene form, uden omsvøb. Det må være ondskab der overtager i et menneske når han gennemfører en voldtægt mod hende eller griner af hendes blå mærker imens han ordner det han kom efter at få. Hvordan kan nogen mand få sig selv til at betragte hende som et objekt han har betalt for.

Den misbrugtes liv er fyldt med smerte og blod både fysisk og psykisk. Den smerte vil jeg dele på bloggen i dag. Ved at dele smerten ved overgreb kan den sprede sig som viden. Viden om hvad det gør ved en voksen eller et barn når han/hun bliver købt eller tvunget til sex. Det fratager hende muligheden for nogen sinde at føle sig elsket eller attråværdig. Det smadrer hendes fremtidsudsigter for at få et normalt liv, familie eller bevare sin fornuft. Sex bliver en smertefuld ondskab der overbeviser hende om at hun ikke er bedre værd. Hun kan skære i sig selv, lukke af for omverden eller forsøge selvmord men det er alt sammen en flugt fra en tilværelse hun ikke kan være i fordi den kun har smerte og blod at byde på.

Et menneske der udsættes for overbreb og vold mister det indre liv og skal kæmpe sig ud af et liv som zobie, i en hul skal. Mange af de piger/drenge, kvinder og mænd der bliver misbrugt sexuelt har haft bamser på deres seng, drømme om familie og håbet for at dét en dag bliver bedre. Deres liv bliver trampet i stykker med ondskab. Er det rimeligt?

Det er vores pligt at hjælpe børn og voksne der bliver udsat for oplevelser der fratager dem deres håb og drømme for det her liv.

Psykolog i København Camilla Holst

Psykologien længe leve

Jeg har det mest priviligerede job i hele verden. Hver dag får jeg lov til at se ind i et menneskes liv og give psykologiske værktøjer.
På psykologiens store brogede værktøjstæppe findes der millioner af vævede kombinationer som kan hjælpe til at få et bedre og smukkere mentalt liv.
Jeg har fået muligheden for at følge mange menneske igennem kriser, sorger, kærlighed og sejre. Det er fantastisk at opleve et andet menneske komme sikkert igennem en krise, komme videre i et parforhold der virker og flytte egne grænser for at få en højere livskvalitet.
Jeg er dybt taknemmelig for at psykologiens fædre og mødre har givet liv til svar til det spørgsmål hvoraf al psykologi opstår; hvem er jeg?


Psykolog i København Camilla Holst

Så har jeg oprettet en blog

Som så mange andre har jeg også oprettet en blog, her vil jeg skrive om hvad der rør sig i mit liv og hvad jeg har af kommentarer til det liv som omgiver os alle.

Psykolog Camilla Holst